Udfordringer og foræringer.

Udfordringer og foræringer.

Nogle gange er strikarbejdet – og alt andet for den sags skyld – lidt af en udfordring.

Det har ligesom sin egen vilje eller retning. For strikkets vedkommende er det sådan at kanterne ruller: De nederste kanter vil gerne rulle opad, de øverste nedad. Og når man strikker frem og tilbage på pinden, vil kanterne i siden gerne rulle ind mod midten… Og ofte er det ikke lige det, jeg kunne tænke mig – fx når jeg er i gang med et halstørklæde.

Så er det at det med udfordringen melder sig. For hvordan får man så halstørklædet til at lægge sig pænt, eller sin trøje med ombukkede kanter til ikke at svirpe op forneden?

Jeg har ikke patentsvaret – desværre. Jeg har udviklet en måde, der virker ok. Men måske finder jeg super-løsning en dag. Jeg arbejder jo på sagen jævnligt. Eller måske er jeg heldig – og får løsningen foræret.

Som da jeg – mens jeg strikkede forskellige farveforslag til det glatstrikkede sjal med stribe på ryggen (og det hele bare rullede) – fik en idé:

Hvis det hele blev strikket en hel del smallere og mindre, så kunne jeg bare lade rul være rul. Og endda værdsætte det! For her var da lige muligheden for at ’ Just go with the flow! ’ og strikke nogle rigtig fine armbånd. – Sikke en foræring! Kanterne ruller ind i siderne og er på den måde med til at støtte armbåndet til at holde en flot rund facon.

Armbåndene er rimelig nemme at strikke og en rigtig god måde at få brugt de helt små garnrester på.

Måske endda til en lille fin veninde gave?